Hovedside

Ukens artikkel (uke 2)

Liste over hurtigruteskip er en oversikt over 90 skip som har seilt for Hurtigruten siden starten 2. juli 1893, i rute mellom Bergen og Kirkenes (opprinnelig Trondheim – Hammerfest).

Siden den spede begynnelsen i 1893, har skipene gjennomgått en rivende utvikling. I bruttotonnasje er dagens største skip MS «Midnatsol» omtrent 25 ganger større enn DS «Vesteraalen», det første hurtigruteskipet. Passasjerkapasiteten er økt fra DS «Vesteraalen»s 200 til MS «Midnatsol»s 1 000. Når det gjelder passasjer-bekvemmeligheter har det også vært stor utvikling. Til å begynne med var passasjerer på 3. plass (3. klasse) henvist til en sovesal forut på banjerdekk. 1. plass-passasjerer hadde bedre standard, men innlagt vann på lugarene kom ikke før på 1920-tallet. Helt fra de første årene satset rederiene på turisttrafikk i sommerhalvåret, og dette bidro til at standarden på lugarer og salonger gradvis ble hevet. På 1970-tallet ble klasseinndelingen i hurtigruten avskaffet. Før andre verdenskrig besto hurtigruteflåten utelukkende av dampskip. Først ved leveringen av MS «Nordnorge» i 1964, ble det siste dampskipet DS «Lofoten» utfaset. Les mer...

Dagens skandinaviske artikkel (dansk)

Vinterkrigen brød ud, da Sovjetunionen under ledelse af Stalin angreb Finland den 30. november 1939, tre måneder efter udbruddet af 2. verdenskrig.

Angrebet blev internationalt fordømt og førte til, at Sovjetunionen blev ekskluderet af Folkeforbundet den 14. december 1939. Den finske modstand var en alvorlig hindring for de sovjetiske styrker, som var finnerne talmæssigt overlegne - 4:1 i mænd, 200:1 i kampvogne og 30:1 i fly. Den Røde Hær havde i 1937 været udsat for en voldsom udrensning, som havde efterladt den stærkt svækket i effektivitet og moral. Halvdelen af officerskorpset og langt hovedparten af de højtstående officerer var blevet henrettet, og i 1939 var der derfor særdeles mange uerfarne officerer på højtstående poster. Finland holdt ud indtil marts 1940, hvor Fredstraktaten i Moskva blev undertegnet. Freden indebar, at Finland måtte afgive omkring 9% af sit territorium og 20% af sin industri til Sovjetunionen. De sovjetiske tab ved fronten var voldsomme, og landets internationale omdømme tog skade. Den Røde Hærs kampkraft blev også genstand for tvivl, et faktum som bidrog til Hitlers beslutning om at igangsætte Operation Barbarossa. De sovjetiske ledere nåede ikke deres egentlige mål, som var at erobre hele Finland. De måtte nøjes med en strimmel land langs Ladoga-søen. Finnerne beholdt deres uafhængighed og opnåede en betydelig international goodwill. Mere

• Israel invaderer Gazastripen.
• Virpi Kuitunen og Dario Cologna vinner Tour de Ski.
• Slovakia innfører euro.
• Trude Raad kåres til årets døve idrettskvinne av ICSD.
• Gjenopptagelseskommisjonen avviser å gjenoppta Arne Treholts (bildet) sak.

• John Olav Larssen, vekkelsespredikant, 2. januar (81)
• Inger Christensen, dansk forfatter, 2. januar (73)
• Claiborne Pell, amerikansk politiker, 1. januar (90)

• … Roman er et vanlig mannsnavn blant annet i Tsjekkia og Polen?
• … Kiruna byforvandling skal flytte byen Kiruna pga skader i grunnen (bildet) etter gruvedrift?
• … det ble innsatt et skuddsekund den 1. januar i år kl. 00.59.60 norsk vintertid (UTC +01:00)?